SF foreslår med opbakning fra den øvrige opposition, at man indfører retten til at udskyde et barns skolestart med et år, det såkaldte modenhedsår.
Siden 2009 har det været obligatorisk at begynde i børnehaveklasse i det år, man fylder seks år, med mindre man ansøger om udskudt skolestart og får det godkendt.
SF mener, at der ikke er ekstraudgifter forbundet med forslaget, men har ingen beregninger, der viser det. Partiet bedste bud er, at forslaget er udgiftsneutralt.
Undervisningsministeriet blev i maj sidste år bedt om at beregne prisen for at indføre udskudt skolestart, men måtte også melde pas på grund af for mange usikkerheder i beregningerne.
Her er, hvad vi ved om prisen for at udskyde børns skolestart:
* Hvis man udskyder barnets skolestart og dermed forlænger tiden i børnehaven med et år, medfører det umiddelbart en ekstraudgift for kommunen på gennemsnitligt 83.000 kroner, som er den årlige gennemsnitsudgift pr. børnehavebarn.
* Der findes ingen tal for, hvor mange forældre der har fået afvist en ansøgning om at få udskudt deres barns skolestart. Derfor er det også svært at skønne, hvor mange børn de nye regler vil berøre.
* Tilbage i 2008 - hvor det var op til forældrene at bestemme - var det cirka 13 procent af en årgang, der begyndte senere i børnehaveklasse. I 2016 var det omkring 6 procent. Men man kan ikke konkludere, at der nødvendigvis vil være 7 procent flere i en årgang, der vil udskyde skolestarten, hvis det bliver indført.
* Der kan også være positive økonomiske konsekvenser af at indføre et modenhedsår. Hvis konsekvensen er, at flere børn falder bedre til i skolen, så undgår man at skulle samle dem op i specialtilbud, som kan koste op mod 300.000 kroner om året.
* Og det kan også være, at man ved at skyde skolestarten et år kan reducere antallet af børn, der må gå børnehaveklassen om. Det vil i givet fald også sænke de kommunale udgifter.
Kilder: Tænketanken DEA, Undervisningsministeriet, Bupl.
/ritzau/