111 skolepiger savnes, efter at Boko Haram for to dage siden angreb en pigeskole i Dapchi, Nigeria.
Navnet Boko Haram blev kendt over hele verden, da den ekstremistiske oprørsgruppe i 2014 bortførte flere hundrede skolepiger i Nigeria.
Få et overblik over sagen her:
* 14. april 2014 bortførte militante fra den islamistiske gruppe Boko Haram 276 skolepiger fra en skole i Chibok i delstaten Borno i det nordøstlige Nigeria.
* Det lykkedes en del af dem at flygte, men Boko Haram forsvandt med 219 piger, overvejende i alderen 16-18 år.
* Der blev iværksat en kampagne for at få dem fri. Kampagnen blev international. Den amerikanske førstedame Michelle Obama gav sin støtte til kampagnen.
* I april 2015 blev der tændt et lille håb for Chibok-pigerne, da militæret meddelte, at det havde befriet 200 piger og 93 kvinder. Det viste sig, at ingen af Chibok-pigerne var blandt de befriede.
* 112 fra angrebet holdes fortsat fanget.
* I sidste uge blev den første person dømt for at bortføre Chibok-pigerne. Han fik 15 års fængsel - han har dog siden fået lagt yderligere 15 år til straffen.
* Boko Haram kæmper for at indføre et islamisk kalifat i Nigeria. Siden 2009 har kampen kostet over 20.000 menneskeliv og tvunget over 2,6 millioner til at forlade deres hjem.
Kilder: Reuters og Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.