I 1961 var der kold krig.
USA's daværende præsident, John F. Kennedy, erklærede, at USA skulle have et menneske på Månen inden udgangen af årtiet.
Våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen blev nu også et rumkapløb.
USA brugte Apollo-programmet til at nå sine mål.
Den 24. december 1968 gik det første bemandede fartøj i kredsløb om Månen.
Den 20. juli 1969 gik det første menneske på Månen, nemlig Neil Armstrong.
Den sidste Apollo-mission, nummer 17, fandt sted i 1972. Der var planlagt yderligere to, men de blev droppet. Da havde 12 mand gået på Månen.
Kun amerikanere har indtil nu gået på Månen og kun de 12.
Ritzau har spurgt NASA's chefhistoriker, William P. Barry, og professor emeritus John Logsdon fra rumfakultetet på George Washington University, hvorfor Nasa standsede Apollo.
* John Logsdon:
- Apollo-programmet var et kapløb med russerne om at nå Månen først. USA vandt. Da vi havde vundet kapløbet, var der ikke rigtig nogen grund til at fortsætte. Der var ikke videnskabelige mål.
* William P. Barry:
- De politiske mål var nået. Med andre presserende sager fuldførte Nixon-administrationen den trend, der blev påbegyndt af Johnson-administrationen, om at holde igen på de midler, der kunne bruges til planer om udforskning af rummet.
- Finansieringen af Nasa faldt fra fire procent af bnp i 1966 til én procent eller mindre. Det har siden da været på det niveau. Grundliggende er det et spørgsmål om politiske prioriteter.
Kilder: William P. Barry (per mail) og John Logsdon.
/ritzau/