En enkel passager har overlevet flystyrtet tidligere på morgenen nær Tripoli i Libyen. Mens 11 besætningsmedlemmer og 93 passagerer har mistet livet, er en otteårig dreng fundet i live.
Drengen er fra Holland, og flyet havde også passagerer fra både Sydafrika og Storbritannien om bord.
Flyet var et Airbus 330-220, og det lettede i Johannesburg i Sydafrika sent i aftes. Ifølge en anonym kilde styrtede flyet ned under landingen klokken 6.00 lokal tid, skriver Reuters. Det oplyses også, at flyet blev registreret 'savnet' i løbet af natten.
Airbusen var fra det liberiske flyselskab Afriqiyah Airways, som blev etableret i 2001 og flyver til flere end 25 destinationer i Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien.