Otte nordmænds skæbne på et naturgasanlæg i Algeriet er fortsat uvis, siger statsminister Jens Stoltenberg. Han forbereder Norge på dårligt nyt.
På et pressemøde fredag aften siger han, at oprindelig var ni nordmænd savnet, men én af dem er i live og er nu i sikkerhed.
Stoltenberg oplyser, at Norge har to fly klar til evakuering.
Der holder et SAS-fly i Algier og en Hercules-maskine på Sicilien.
Norge er klar til at evakuere norske og andre landes statsborgere, hvis og når gidselsituationen løser sig i Algeriet, siger statsminister Jens Stoltenberg.
På pressemødet understreger Stoltenberg og udenrigsminister Barth Eide, at der er mange rygter i omløb af forskellig lødighed.
Stoltenberg siger, at han ikke har noget bud på, hvor længe gidselkrisen vil vare.
/ritzau/