Otte millioner hundelig er blevet fundet i Egypten.
Hundeligene er blevet fundet af britiske arkæologer fra universitetet i Cardiff, der er ved at grave nogle tunneler ud i Saqqaraørknen, skriver walisiske medier.
Katakomberne, der er ved at blive gravet ud er over 2.500 år gamle og det får arkæologerne til at tro, at de gamle egyptere opdrættede hunde i tusindevis og ofrede dem til guden Anubis.
"Det var meget vigtigt for egypterne - selv om det fra vores modernes ståsted virker barbarisk. Men de gjorde det som en religiøs handling, fordi de opfattede dyrene som en levende forbindelse til guderne," forklarer doktor Paul Nicholson til Wales Online.
Foruden de mange hunde blev også sjakaler og andre dyr fundet i udgravningerne.
Kilde: Wales Online.