Oslos borgere kan sikkert bevæge sig rundt i byens gader og genoptage deres dagligdag i byen i sikkerhed.
Norsk politi har netop afholdt pressekonference, hvor de understregede, at Oslo er sikker.
Dog er Regeringskvarteret, hvor bomben sprang i fredags, stadig afspærret fortalte stabschef i Oslo Politi, Johan Frederiksen.
I går var op mod 200.000 mennesker på gaden for at mindes de døde fra tvillinge-terrorangrebet.
Det skulle have været et optog, men de mange fremmødte gjorde det umuligt for menneskemængden at bevæge sig.
I stedet blev det en stillestående mindeceremoni, hvor de mange tusinder holdt roser i alverdens farver i luften som symbol på de døde.
Politiet kaldte det for den største markering nogensinde, og under pressekonferencen takkede man det norske folk for støtten.