Den i Hollywood og omegn billige film ’Little Miss Sunshine’ har højst overraskende vundet den anerkendte PGA-pris, der uddeles af filmproducenterne i USA.
Filmen slog storfilm som ’Babel’, ’The Departed’ og ’The Queen’, og mens den smalle film længe har været udråbt som en outsider til Oscar-uddelingen, er chancerne for Oscar-succes med prisen nu blevet endnu større. For i løbet af de seneste 17 år har PGA-vinderen 11 gange også fået Oscar-statuetten for bedste film.
Filmen handler om familien Hoovers, der er en noget atypisk og speciel familie. De tager af sted til Californien i deres gamle folkevognrugbrød for at skaffe deres syvårige datter i finalen i en skønhedskonkurrence. Og det til trods for, at datteren har et jævnt almindeligt udseende og måske endda vejer en anelse for meget.
Filmen kostede omkring 40 millioner kroner at lave, men har allerede indtjent 300 millioner kroner.