Den kinesiske turist løfter sin Oscar i udstrakt arm.

Med den venstre hånd tager hun sig til brystet og ser et kort øjeblik rørt ud.

»Jeg vil gerne takke min mor og...,« siger hun og afbryder sig selv.

Sikkerhedsvagterne nikker til hende, seancen er slut, og den næste træder frem på podiet foran det røde tæppe. Endnu en turist løfter statuetten højt over hovedet. Blitzen blinker, for her midt på Times Square i New York er ventetiden lang, hvis man vil fotograferes med en ægte Oscar i egen hånd. For den tre kilo og 850 gram tunge Oscar-statuette repræsenterer stadig udødeligheden blandt Hollywoods ypperligste – selv efter 80 år.

Øjeblikkenes aften

Oscar er øjeblikkenes aften. Et tre timer langt show, hvor guldet indfanges i sekunder og aldrig glemmes.

Som da Julia Robert i 2001 nægtede at forlade scenen.

»Uh, jeg elsker det bare heroppe!« råbte Roberts og baskede begejstret med hænderne efter at have vundet prisen for bedste kvindelige skuespiller for Erin Brockovich .

Eller da Helle Barry, som den første sorte skuespillerinde nogensinde fik prisen i 2002 for hendes rolle i Monster’s Ball og hulkede sig igennem ordene i sin takketale:

»Åh, min gud, min gud, undskyld mig. Det her er så meget større end mig. Det er for alle de navnløse, ansigtsløse, farvede kvinder, der nu har en chance, fordi denne dør er åbnet. Tak, tak.«

Og selv da musikken begyndte at spille, som signal til at hendes tid var gået, ville Barry ikke stoppe.

»Jeg er nødt til lige... Vi har ventet 74 år på det her! Ok? Jeg er nødt til at bruge noget tid her. Jeg er nødt til at takke min advokat....«.

Eller hvad med en anden kvindelige vinder – Nicole Kidman, der i 2003 følte sig skyldig over at vinde i en tid med krig og terror.

»Russell Crowe sagde til mig, at jeg ikke skulle græde hvis jeg kom herop. Og nu græder jeg. Undskyld.«

Oscar er mexicaner

Den amerikanske filmindustri har fuldt styr på alverdens ubrugelig statistik om prisen (for eksempel, at der kun er én med fornavnet Oscar, der har vundet en Oscar). Alligevel har den ingen anelse om, hvorfor prisen i dag med stor selvfølgelighed kaldes Oscar.

For selve statuetten er formet efter en nøgenmodel af en Emilio »El Indio« Fernández, en nu afdød mexicansk skuespiller, der flygtede fra 20 års fængsel efter et oprør.

Uofficielt findes der mindst tre versioner på Oscar-navnet – den måske mest anerkendte, at det var Bette Davis’ mand Oscar, der i marts 1936 lagde navn til statuetten i avisen Salamanca Republican Press.

Omvendt er også folk som klummeskribenten Sidney Skolsky tildelt æren, så det skændes de stadig om i Hollywood.

Mon ikke der kommer en film om det en dag?