I mange år var Sharon og Ozzy Osbourne blandt et af de rigeste par i Storbritannien med en akkumuleret formue på over 800 millioner danske kroner, men den globale finanskrise har også ramt det kendte par.
De bliver i øjeblikket jagtet af de amerikanske myndigheder for ikke at have betalt skat i løbet af de to sidste år, skriver Mail Online.
I lørdags skrev fru Osbourne en besked på Twitter, hvor der stod:
"Du kan ikke stole på nogen anden end dig selv, og du er nødt til at have styr på din egen virksomheds anliggender. Min skyld ... vi har lært vores lektie."
Osbourne-parret menes at eje syv ejendomme, og hvis de sælger et af deres huse, er det sandsynligt, at de ville være i stand til at betale den skattegæld, som de skylder.
58-årige Sharon Osbourne, der tidligere har været X Factor-dommer, menes at have brugt omkring 1 million danske kroner på plastikkirurgi, og hun er også kendt for sin kærlighed til shopping.
Ozzy Osbourne er også god til at bruge penge, og den 62-årige berømthed har blandt andet givet et guldkrucifiks til over 25.000 danske kroner til en tigger, der bad ham om småpenge.
Kilde: Mail Online