Orlando Bloom, der lige i øjeblikket fejrer stor succes med det tredje afsnit af sørøver-sagaen ’Pirates of the Caribbean’, har fået sig en teater-rolle.
Bloom har fået en rolle i David Storeys ’In Celebration’ fra 1969, som skal opføres i West-End i London.
Orlando Bloom skal spille en af tre brødre, der vender hjem til forældrenes 40 års bryllupsdag.
Inspirationen til karriere-skiftet er delvist kommet fra en anden eventyr-ungdomshelt, ’Harry Potter’-stjernen Daniel Radcliffe, som fik fantastiske anmeldelser for sin teaterrolle i ’Equus’-tidligere på året.
Og ligesom Radcliffe er Orlando ikke bange for at smide kludene.
Orlando fortæller:
»Der er ikke noget galt med lidt nøgenhed. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg vil tage alt frem.«