Selvom hjerteknuseren Orlando Bloom – kendt fra Ringenes Herre-trilogien og Pirates of the Carribian – har benzinslugende sportsbiler som hobby, så banker hans hjerte også for miljøet.
Det fortalte han den amerikanske avis, USA Today, ved »The Avalon Global Green-party« – en af de mange førfester op til Oscar-udelingen søndag.
Festen skulle rette Hollywood-crowdets opmærksomhed mod en mere miljøvenlig livsstil – for eksempel mere miljøvenlige biler og hjemmeindretning.
Orlando Bloom var glad for at kunne fortælle, at han selv har solpaneler i sit hjem og forsøger at bruge energisparende husholdningsapperater, og han vil gerne kunne inspirere sine fans i samme retning.
Siden han meldte sig som grøn entusiast, har det ifølge stjernen ikke skortet på gode råd fra kærlige fans, der opfordrer ham til at trække stikket til mobilopladeren ud af kontakten og bruge energisparende elpærer.