De næste to år giver optur i økonomien syd for grænsen masser vækst og jobmedvind herhjemme.
Det fastslår beregninger som Dansk Bank har foretaget for Børsen.
De gode tider betyder, at der de kommende to år vil blive skabt 18.000 job til glæde for ledige og jobsøgende på vores side af grænsen, lyder det i beregningen, som dog betvivles af en professor fra Aalborg.
"Siden den hårde isvinter, hvor der var udbredt frygt for, at dampen var ved at gå af det tyske vækstlokomotiv, har vi set en klar bedring i de tyske væksttal, primært drevet frem af tyskernes eksport til de nye vækstøkonomier i Asien," forklarer Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank, til avisen.
Underleverandører herhjemme til den tyske industri vil simpelthen få mere at lave, efterhånden som tyskerne får gang i de økonomiske hjul, lyder det fra banken.
På Aalborg Universitet er professor med speciale i international handel, Philipp J.H. Schröder, mindre overbevist.
Han peger på, at stramninger i de offentlige budgetter vil æde den spirende vækst hos vores storebror i syd.