Oprahs Oscar-uddeling?

Oprah Winfrey har så stor indflydelse på hvad det er ’hot’ eller ’not’ i USA, at hun kan påvirke hvem der får den gyldne statue med hjem.

Nu hvor Golden Globe blev afgjort i nat, er alles øjne ved at vende sig mod Oscar-uddelingen.

Men måske går noget af uddelingens spænding fløjten i år, da det måske bliver en del nemmere at gætte, hvem der får en Oscar. Oprah Winfreys popularitet koblet med hendes vane med at fortælle hvem der er hendes favoritter, mener The Observer kan have en indvirkning på hvem, der får en Oscar.

Det er måske ikke så langt ude som det lyder for en dansker, for Oprahs mening er meget bestemmende for den populære amerikansk smag.

’Oprah-effekten’ har man før set sælge millioner af produkter, gøre bøger til bestsellere og få kendtes karriere på ret køl igen. Derfor kan hendes mening have en indflydelse på akademiets medlemmer, og dermed afgøre hvem der skal holde de kendte takketaler i år.

Hvis vinderne glemmer at takke Oprah, kan man jo overveje at omdøbe Oscar’en til Oprah.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.