Alle på nær en er fundet efter en efterskole kæntrede i de iskolde vand i Præstø Fjord. Nu opgiver Søværnets Operative Kommando at finde den sidste.
Efter at have søgt siden eftermiddagen er det nu slut med at søge efter den sidste kæntrede fra Lundby Efterskole. Det skriver Jyllands-Posten.
Først meldte politiet, at der var tale om en elev, men nu er det kommet frem, at der er tale om en 44-årig lærer.
"Vi indstiller eftersøgningen af to grunde. Vi tror ikke, at en personen kan overleve i den her temperatur i så lang tid, også er fjorden fuldstændig gennemsøgt," udtaler presseofficeren ved Søværnet Operative (SOK) Kommando til Jyllands-Posten.
Når det bliver lyst igen vil SOK ikke genoptage eftersøgningen. Det formodes, at den kæntrede elev kan være gledet ud af sin redningsvest.
Båden med 13 efterskoleelever og to lærere kæntrede tidligere på dagen. Det lykkedes at finde alle eleverne, men kun den ene lærer. De er alle i kritisk tilstand efter at have tilbragt tid i det iskolde vand. Seks er bragt til Rigshospitalet de andre til regionale sygehuse.