For blot 12 år siden var der seks milliarder mennesker på planeten jorden. Om en måned er der syv milliarder.
FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Affærer har regnet sig frem til, at dagen, hvor vi runder den syvende milliard, er mandag den 31. oktober, skriver sciencedaily.com.
Ugen forinden afholder FN' Befolkningsfond en række begivenheder i New York for at sætte fokus på den store dag.
Der bliver født fem børn i sekundet, så det er af gode grunde svært at spå om, hvem der får æren af at blive baby nummer én milliard. Hvis man skulle sætte sine penge i de mest sikre væddemål, har bookmakerne dog følgende anbefalinger:
Babyen bliver født i Asien, vokser op på landet, men flytter til en stor by inden 2020. FN vil udpege en baby, men det bliver dog rent symbolsk.
Hvis vi i fremtiden føder lige så mange børn som i dag, er vi 15 milliarder mennesker på kloden i år 2100.
Kilde: Sciencedaily.com