En voldsom snestorm har skabt kaos i Østeuropa og efterladt tusindvis af mennesker uden strøm.
I Polen afbrød det isnende uvejr strømforsyninger til 70.000 mennesker. Stormen væltede også træer og skabte store forstyrrelser i trafikken på landevejene og lufthavnene. Det fik landet til at udkommandere både soldater og sneplove i kampen mod vejrguderne.
"Sneen fortsætter med at falde. Situationen ændrer sig hele tiden. Alle brigader er ude i marken for at tage sig af situationen", siger en talskvinde for el-selskabet PGE ifølge politiken.dk.
I bjergene i det sydlige Polen er snestormen særlig intens, og temperaturerne faldt her til 11 minusgrader i går.
Også nabolandet Ukraine er ramt af vejret. Her er titusinder af ukrainere er uden strøm.