Øresundsbroen er lukket

Så har stormen afskåret os fra Sverige. Med mindre man tager toget.
Foto: www.colourbox.com

Nu er det slut med at køre over Øresundsbroen på denne side af stormen. Den er nemlig lukket med øjeblikkelig virkning for alle biler.

"Det blæser, og når vi når 25 sekundmeter, så skal vi simpelthen lukke broen," oplyser pressemedarbejder Karsten Østergaard til Newspaq.

Han fortæller også, at selvom vinden begynder at løje af, går bommene ikke øjeblikkelig op for broen igen.

"Vi skal ned på 23 sekundmeter i minimum en halv time, før vi kan åbne igen," forklarer han.

Der er dog et alternativ, hvis man absolut vil til Sverige eller hjem igen. Toget.

"Skal du alene og kan klare dig uden bil, kører togene. Endnu. For når vi op på 33 sekundmeter, stopper de også," siger Karsten Østergaard.

Han opfordrer alle med et ærinde over broen til at tilmelde sig denne sms-service, der er gratis. Så får du besked, når Øresundsbroen atter er åben.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.