Det giver økonomisk mening, at kvinderne skal betale mest i skat.
Sådan lyder det i en ny rapport fra tre topøkonomer. Her slår vismændene fast, at mænd vil søge mod at tjene langt flere penge end kvinder, hvis de skal betale mindre i skat.
Økonomerne tilføjer dog, at det nok næppe er muligt i praksis.
Det synes man heller ikke på Christiansborg, hvor flere partier i Folketinget på ingen måde vil indføre differentieret skattepolitik.
"Det vil øge uligheden endnu mere, hvis kvinderne skulle betale mere i skat. Vi ved, at kvinder tjener mindst i det her samfund, og hvis vi differentierer skatten, vil det bare øge lønforskellen endnu mere," siger Karina Lorentzen fra Socialistisk Folkeparti.
Heller ikke hos Venstre er man klar til at skelne mellem køn, når der skal inddrives skatter.
"Det kan godt være, at der er en økonomisk gevinst ved det her, men vi vil ikke være med til at skabe diskrimination på arbejdsmarkedet," siger Fatma Øtkem, partiets ligestillingsordfører.
En delt befolkning
I Socialistisk Folkeparti undrer Karina Lorentzen sig over, hvorfor forskellen mellem mænd og kvinder overhovedet er blevet undersøgt af vismændene til at starte med.
"Det er selvfølgelig tilladt, at lave de analyser man vil, men det er tosset at lave, når man ikke tager baggrunden med for, hvorfor det vil give mening at hæve skatten for kvinderne. For det er typisk mænd, der tjener flest penge, og det skal man have med i sådanne nogle beregninger," siger hun.
Læs mere: Selvfølgelig skal mænd slippe billigere i SKAT
Hun kan desuden ikke se, hvorfor man i en rapport om skat overhovedet deler befolkningen op i grupper.
"Skulle man så også sondre mellem indvandrere og ikke-indvandrere?"
Køn er håndgribeligt
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med vismændene bag rapporten.
Men økonom Bo Sandemann Rasmussen har et bud på, hvorfor vismændene har taget forholdet med i deres beregninger.
"Den økonomiske teori omkring skattepolitik startede i 70’erne. Og i 90’erne snakkede man om at inddrage andre karakteristika end lige indkomsten. Hvis man nu kunne finde nogle karakteristika, hvor det indgik, at folk agerede forskelligt, så ville det være relevant at inddrage det, også i forskningsresultater," siger han.
Desuden er der en lang række andre økonomiske spørgsmål, hvor kønsforskelle spiller en rolle. Blandt andet spørgsmål om barsel, arbejdstid og forbrugsmønstre. Og her spiller kønsforskelle en væsentlig rolle. Derfor er det en fast bestanddel af den økonomiske forskning generelt.
Sidst men ikke mindst er kønsforskelle nemme at regne på, fordi det er en fast størrelse.
"Der er meget få, der skifter køn. Men hvis man skulle måle på for eksempel folks højde, vil det være langt sværere, fordi mange af os bliver højere med tiden. Derfor er køn et meget håndgribeligt parameter," siger han.
Rettelse: Avisen.dk skrev tidligere i dag, at rapporten var lavet af tre økonomiske vismænd. Dette er ikke korrekt. Den er lavet af to økonomiske vismænd og en økonomiprofessor.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.