Når staten skal have penge i kassen er det som generelt princip bedre at fordele smerten med en lille forhøjelse til de mange i stedet for at forhøje med en stor sats til de få.
Det siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som ikke ser nogen ulempe i, at lempelsen af PSO-afgiften og skrotningen af forsyningssikkerhedsafgiften - herunder afgiften på brænde - blandt andet finansieres ved, at bundskatten hæves med 0,28 procent frem mod 2020 for at skaffe 17 milliarder kroner mere til statskassen.
- Når det bare handler om, at der skal penge i statskassen, er det bedre med en lille skattesats på en bred skattebase, som bundskatten har, end at lade et forholdsvist lille område betale en høj sats. Sidstnævnte er mere forvridende, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Ritzau.
En af regeringens målsætninger er at få flere danskere på offentlig forsørgelse i job, så de kan forsørge sig selv. Højere bundskat vil ikke modvirke den proces, mener et flertal af landets førende økonomer i Ritzaus Økonomiske Panel.
Effekten på arbejdsudbuddet vil ikke blive påvirket ved at hive 17 milliarder flere skattekroner hjem i bundskat. 23 økonomer - svarende til 61 procent af de adspurgte - har svaret nej til, at en stigning i bundskatten vil reducere arbejdsudbuddet, mens 29 procent, svarende til 11 økonomer mener, det at vil skade arbejdsudbuddet.
Overvismanden er enig i, at en lidt højere bundskat ikke vil påvirke arbejdsudbuddet eller svække incitamentet for danskere på overførselsindkomst til at tage et job mere end forsyningssikkerhedsafgiften ville.
- Resultatet vil være det samme for arbejdsudbuddet. Danskere på overførselsindkomst betaler også bundskat, og det er mindre forvridende og bedre fordelt at hive pengene hjem via en lidt højere bundskat end på højere energiafgifter, der er mere forvridende, siger Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen.
/ritzau/