De studerende og kontanthjælpsmodtagerne kommer til at betale gildet, når politikerne de kommende uger vil lave reformer, der skal skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Målet for LO, Venstre og regeringen er at skabe job og sikre, at ingen arbejdspladser flytter til udlandet.
Men afgiftslempelser og skattesænkninger for erhvervslivet er et usikkert instrument at bruge, når der skal skabes arbejdspladser, siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet:
- Afgiftslempelser vil betyde, at konkurrenceevnen bliver bedre. Men kun lidt. Det skaber ikke voldsomt mange job, siger han.
De studerende og kontanthjælpsmodtagerne skal altså ikke umiddelbart regne med at få et job ud af reformen:
- Garantier kan man ikke udstede om det her, siger professoren.
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen så hellere, at man øgede de offentlige investeringer, hvis man var interesseret i at skabe arbejdspladser.
- Skattelettelser og afgiftslempelser er noget, du giver til personer eller virksomheder, og de skal så reagere på det. Og hvad så, hvis ikke de gør det, spørger han.
- Fakta er, at der er masser af penge hos både danske husholdninger og virksomheder, men det er lysten til at investere dem, der mangler, siger Frederik I. Pedersen.
Han siger, at så længe krisen raser i udlandet, så vil effekterne af en reform være usikker. Derfor fik hverken efterlønsudbetalingerne eller regeringens kickstart den ønskede effekt på økonomien.
Af samme grund mener økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen ikke, at man kan sige noget om lempelsernes direkte effekt på arbejdspladser:
- Ændringerne vil have en positiv effekt på beskæftigelsen, men dog først på længere sigt. Hvor mange job, der er tale om, kan man dog ikke sige, understreger han.
/ritzau/