Stort set ingen danskere vil kunne mærke, hvis der fremover bliver indført en flad boligbeskatning.
Til gengæld vil boligejere med meget dyre boliger få enorme gevinster ud af en ændring af skattesystemet, hvis de ikke længere skal betale procentvis mere i skat.
Det vurderer Curt Liliegreen, økonom og direktør i Boligøkonomisk Videncenter.
- Den umiddelbare konsekvens er umiddelbart ingenting. Det typiske danske parcelhus koster to millioner kroner og ligger ikke ligefrem i hovedstadsregionen.
- For de boligejere vil diskussionen om det såkaldte millionærknæk være ganske akademisk, siger han.
I dag ligger "knækket" således, at folk med boliger til over tre millioner kroner betaler en større andel i skat.
Til gengæld vil folk med store millionvillaer med en flad beskatning få en positiv gevinst. Faktisk en ganske stor en, siger Curt Liliegreen
For de allerdyreste boliger, der typisk ligger nord for København, vil gevinsten ifølge Curt Liliegreen være i millionklassen på grund af forventede prisstigninger.
Diskussionen om en flad eller progressiv boligskat er dog kun en detalje i det store billede.
Den vigtigste ændring er, at man vil fjerne skattestoppet, som Anders Fogh-regeringen indførte i 2002.
- Man bør fjerne skattestoppet. Det er det væsentligste tiltag, og det gør man jo med denne her reform, så der er et stort plus i karakterbogen for det.
Til gengæld synes ideen om at lægge ejendomsværdiskatten og grundskylden sammen til én skat at være død, siger Curt Liliegreen.
- Helt ideelt set ville det være en mulighed kun at have én skat, så man slår grundskyld og ejendomsværdiskat sammen. Men det kan kun lade sig gøre, hvis man gør skatten meget progressiv, fortæller han.
- Det, som regeringen lægger op til, er det stik modsatte, siger han.
Både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale er imod en flad boligbeskatning og taler for at bevare "knækket", hvor dyre boliger beskattes hårdere.
/ritzau/