I
forbindelse med en anholdelse tidligere på sommeren, viste en anholdt politifolkene
et billede, han havde på sin mobiltelefon. Billedet, som også
cirkulerer på internettet, viser en mand i en af politiets lyseblå
uniformsskjorter, der er ved at sniffe narko.
Sagen røg direkte til statsadvokaten, der netop har sendt resultatet af undersøgelsen til udtalelse hos politiklagenævnet. Resultatet er endnu hemmeligt, men ingen politifolk
er dog blevet sigtet, skriver nordjyske.dk.
Ritzau erfarer dog, at det ikke er lykkedes politiet at kommer videre med sagen - blandt andet fordi det er svært at vurdere, om billedet er ægte eller om der er tale om fotomanipulation.
I dagens løb har et rygte imidlertid bredt sig på internettet. Ifølge tv.2 var mange af debattørerne på fyens.dk af den overbevisning, ar manden på billedet skuespilleren og komikeren Mick Øgendahl.
Men det er det ikke, fastslår hans agent.
-
Mick har afkræftet, at det er ham på billedet. Vi har med andre ord
ikke noget med billedet at gøre, siger Jesper Holger fra bureauet FBI til fyens.dk.