Det er simpelthen for lidt håb og for meget vold i Syrien.
Det erkender flere af de arabiske observatører, som er udsendt af Den Arabiske Liga for at kontrollere det syriske regimes behandling af befolkningen, nu.
Derfor har flere helt forladt landet, mens andre overvejer, om de skal blive.
Ifølge Reuters siger observatørerne, at deres tid i Syrien kun har givet præsident Assad mere tid til at slå ned på oprørerne imod ham.
Oprøret i Syrien startede i marts, og mere end 5.000 mennesker er dræbt i blodige gadekampe, fordi præsidenten nægter at gå af.