Filmen hedder 'Dig out your soul in the streets' og er filmet i sort/hvid HD-kvalitet. Instruktørerene bag filmen er ikke ukendte inden for området. Det er The Malloys, og de er blevet anerkendte og rost for nogle stilsikre 'The White' Stripes-videoer.
Filmen er kun 18 minutter lang, og på de 18 minutter følger man bandet gennem New Yorks gader, hvor de blandt andet lærer en række gademusikanter at spille nogle af Oasis' nye sange.
Den er dermed filmet inden for dokumentargenren. Oasis skriver på deres hjemmeside, at 'Dig out your soul in the streets' er den første HD-dokumentardebut i Myspaces historie.