TV 2's lørdags program 'Weekend Weekend' blev en noget usædvanlig og bizar oplevelse for den ellers så garvede Noel Gallagher.
"Dagens startede med et besøg i et eller andet tv-show med titlen 'Weekend Weekend' - åbenbart er programmet så godt, at de har døbt det to gange! Som i formentlig kan forestille jer var showet lidt mærkeligt. Det bestod af nogle tv-værts-typer der stod omkring et rundt bord og talte om...Ja, jeg er faktisk ikke sikker på hvad de talte om, da mit danske er lidt rustent for tiden', skriver Gallagher i et indlæg på sin hjemmeside:
Også knapt så heldige udtalelse fra Christiane Schaumburg-Müller gav anledning til en spøjs kommentar.
En af tv-værterne refererede på et tidspunkt til Michelin-kokken som en 'cock' (engelsk for pik/red) - hun mente naturligvis 'cook' (kok på engelsk/red), hvem skulle have troet det?
Og mødet med vores egen Tim Christensen fuldendte en noget beysnderlig tv-oplevelse for den engelske sanger.:
'Så står jeg sammen med en eller anden dansk singer-songwriter. En fyr der er - og jeg citerer - 'Danmarks største ekspert ud i det hellige instrument, mellotronen (en slags synthesizer/red). Ok, jeg fandt selv på den hellige del. Og så var der - temmelig forudsigeligt - en eller anden kendis kok, der skulle lave english breakfast til mig".
"Nå, lige meget... Efter de obligatoriske høflighedsfraser (i kender dem formentlig) var overstået fik de mig og ham der mellotron-eksperten til at stå ved en mellotron og snakke om instrumentets mange fortræffeligheder. Dem er der mange af, men hvordan det kan være interessant for den gennemsnitlige nordiske tv-seer går over min forstand', skriver Gallagher, der herefter kaster sig ud i en lovprisning af lørdagens danske koncert og de mange smukke danske kvinder, der omgav ham mens han sang."
Kilde: Noel Gallaghers hjemmeside