Deltagerne i DRs X Factor skal sætte så meget tid af til konkurrencen, at der næsten ikke er plads til noget andet. Og da slet ikke et privatliv.
Derfor er det så dejligt nemt og tidsbesparende, når man bare kan flirte og flette fingre med en af de andre deltagere.
Det har Magnus og Katrine fra gruppen Vocaloca fundet ud af. Ifølge gruppens blog på Dr.dk, er de to nemlig blevet kærester.
I lørdagens blog skriver de således:
Forude venter der os mange timers benhård og koncentreret øvning… hvilket kan være svært når man er 5 rigtig snakkelystne venner med 2 søskende (Ulrich og lillesøster Charlotte), Erik, der altid citerer jokes fra Mandril-aftalen, 2 fjantede studiekammerater (Katrine og Charlotte) og et kærestepar (Magnus og Katrine har flettet fingre siden i fredags).
De fem medlemmer i Vocaloca kender hinanden fra studierne, men det er altså først under X factor , at Katrine og Magnus for alvor har fået øjnene op for hinanden.