Chelsea-træner Andé Villas-Boas har givetvis svært ved at sove om natten for tiden, for sæddet vakler i den grad under ham i Chelsea. Og i dag fik han endnu mere at gruble over, da Chelsea tabte ude med 1-0 til West Bromwich.
Det afgørende mål blev sat ind af Gareth McAuley blot ni minutter før tid. Samtidig gav gavflaben og guldfuglen Mario Balotelli Manchester City tre rare point, da han scorede det andet mål i 2-0-sejren hjemme over Bolton.
Med de resultater er City nu 20 point foran Chelsea, der lige ligger nummer fem, og dermed ikke engang får en plads i næste års Champions League-kvalifikation, med mindre det lykkes at rykke forbi Arsenal på fjerdepladsen.
Med sejren har City samtidig en god mulighed for at lægge yderligere afstand til bysbørnene fra Manchester United på andenpladsen. United skal nemlig på en svær opgave i morgen mod Tottenham.