En række danske kvinder gør nu oprør mod, at de fleste politikere på Christiansborg dropper ethvert tilløb til at fremme ligestilling herhjemme. Næste mandag stifter de vrede kvinder en ny feministisk politisk bevægelse i Danmark efter deres svenske forbillede, Feministisk Initiativ.
Den nye bevægelse offentliggøres op til Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts. Initiativtagerne til den nye kvindekamp er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, Lise Lotte Hansen, samt tidligere ligestillingskonsulent i 3F og medlem af Kvinderådets bestyrelse, Annelise Rasmussen.
- Vi er frustrerede over, at der ikke er sket noget på ligestillingsområdet i den her regerings levetid. Da vi læste regeringsgrundlaget, havde vi store forventninger, men de er ikke blevet indfriet. Vi har brug for at få feminismen højere på dagsordenen, og det skal den nye bevægelse bidrage til, siger Annelise Rasmussen til Avisen.dk.
De to initiativtagere er inspireret af Feministisk Initiativ i Sverige men understreger, at de ikke har planer om at stifte et nyt dansk parti. Annelise Rasmussen forklarer, at det skal være en aktivistisk græsrodsbevægelse, der blandt andet under den kommende valgkamp vil presse partiledere og politikere fra alle partier til at tage stilling til lønforskelle og ulighed både på arbejdsmarkedet og samfundet generelt.
- Vi vil ikke være en partipolitisk bevægelse men forestiller os, at vi kan råbe politikerne op og tvinge dem til at forholde sig til vigtige spørgsmål om ulighed og ligestilling, fastslår Annelise Rasmussen. Hun føjer til, at bevægelsen nok hører mere til på venstrefløjen end højrefløjen.
Kun detaljer mangler for fuld ligestilling
Formanden for Folketingets Ligestillingsudvalg, Merete Riisager fra Liberal Alliance, hilser det nye initiativ velkommen og er overbevist om, at det kan give gode debatter om feminisme.
- Jeg er uenig med Feministisk Initiativ i Sverige på stort set alle de områder, jeg kan komme i tanke om. Så der er meget at tale om, fastslår hun.
Liberal Alliances ligestillingsordfører henviser til, at de svenske feminister betragter Sverige som et land, hvor der er nogle grundlæggende undertrykkende magtstrukturer. Intet kan ifølge Merete Riisager være mere forkert.
- Det er en helt afsporet analyse. De skandinaviske lande oplever en høj grad af ligestilling. Det er virkelig detaljer, hvor kvinder og mænd ikke har opnået ligestilling i dag, siger Merete Riisager.
Helt til grin at kalde sig feminist
Det første møde i den nye bevægelse holdes mandag 16. marts i København. Initiativtagerne reklamerer for den nye feministbevægelse på facebook. Her har blandt andet næstformanden i HK-Privat, Marianne Vind, meldt sin deltagelse.
- Jeg kan kun støtte op om ethvert initiativ, der vil arbejde for mere ligestilling. Den gængse opfattelse er jo, at vi har ligestilling i Danmark, og alt hvad der kan ruske op i den fejlopfattelse er godt, siger Marianne Vind.
Ifølge Marianne Vind oplever mange af kvinderne uligeløn på arbejdsmarkedet, at de ikke bliver forfremmet til ledere, og at der er problemer med fædres barselsorlov.
- Når så mange kvindelige medlemmer oplever, at der er stor ulighed i deres arbejdsliv, har det stor betydning for dem, hvis en ny bevægelse sætter fokus på urimelighederne, siger hun.
Marianne Vind glæder sig over, at den nye bevægelse vil stå ved, at den er feministisk. Hun har længe undret sig over, at feminisme er blevet et skældsord herhjemme, mens det i mange andre lande er et positivt og visionært ord.
- Man er jo helt til grin i Danmark, hvis man siger, at man er feminist. Det er ilde set, og man bliver set ned på, hvis man bekender sig til feminisme. Det er beklageligt, fordi vi jo beviseligt har mange problemer med ligestilling, fastslår Marianne Vind.
Forvrænget elitær feminisme
Helt omvendt har Formanden for Folketingets Ligestillingsudvalg det. Merete Riisager kalder aldrig sig selv feminist, fordi højtuddannede elitære kvinder ifølge hende forvrænger udtrykket.
- Folk fra Feministisk Initiativ har kapret udtrykket og fået det forvrænget til at være noget navlepillende martyragtigt noget, som ikke har spor med den oprindelige kvindekamp at gøre, siger hun.
Merete Riisager understreger, at hun har stor respekt for de kvinder, der har skabt den ligestilling, som vi nyder godt af i dag.
- Men jeg kan ikke tilslutte mig den forvrængede elitære feminisme, der mere handler om, at kvinder iscenesætter sig selv som ofre, selvom de ikke er det. Rundt om på kloden, findes der virkelig kvinder, som er ofre, men ikke herhjemme, siger hun.
Blandt andet henviser hun til, at en pige voldtages hver 22. minut i den indiske storby New Delhi. Ligesom 39 millioner piger mellem 11 og 15 år forbydes at gå i skole rundt om i verden.
Uklædeligt at opfinde problemer
- Nogle feminister opfinder problemer, som ikke er der, og det synes jeg er uklædeligt, når der faktisk er problemer i verden, som man skulle bruger kræfter på i stedet for. Det er uklædeligt overfor de rigtige ofre, hvis velstillede og ligestillede svenske og danske kvinder italesætter sig selv som ofre. Det er en hån overfor dem, der faktisk er ofre. Jeg kalder ikke mig selv feminist, fordi jeg ikke vil indskrives i den offerrolle, siger Merete Riisager.
Stifterne af den nye feminist-bevægelse betoner, at feminisme i deres perspektiv ikke kun handler om mere ligestilling til kvinder. Det er en kamp, som også handler om feministiske perspektiver på anti-racisme, klimapolitik og økonomisk politik, står der i invitationen til det første møde.
- Vi håber, at både mænd og kvinder vil dukke op til vores første møde. Vores feminisme er for alle, der vil skabe et mere retfærdigt samfund og styrke solidariteten, siger Annelise Rasmussen.
Ingen grobund for bevægelsen
Samfundsforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, tvivler stærkt på, at der er grobund for en feministisk og social bevægelse i Danmark.
- Rigtig mange kvinder har i større eller mindre grad en feministisk tankegang og har måske også indført en vis form for ligestilling både i hjemmet og på arbejdspladsen. Noget er sket allerede, og det kommer der ikke en social bevægelse ud af, noterer han.
Måske kan bevægelsen genoplive en hensygnende ligestillingsdebat, men det bliver ifølge Johannes Andersen nok også det eneste, den kan bidrage med.
- For at det kan blive en bevægelse kræver det for første, at mange føler et stort behov og for det andet, at der er en modstand. Og der er ikke hverken et stort behov eller megen modstand, understreger Johannes Andersen.