En helt ny plan om terror er kommet frem i Anders Behring Breiviks manifest. Han kalder det en "bonusoperation".
Det skriver dagbladet.no.
Bonusoperationen er beskrevet i detaljer og er planlagt i tilfælde af, at Breivik blev fanget efter de primære angreb.
Det er tidligere kommet frem, at Breivik havde planlagt andre angreb på Norge, og at der i den forbindelse skulle findes tre depoter med ammunition og våben. Det tredje depot er til bonusoperationen.
Først og fremmest går planen ud på at flygte fra fængslet. Derefter vil den terrorsigtede klæde sig ud som politimand, ligesom han gjorde det under angrebene i fredags.
"Hvis du støder på nogen, vil det være nemt for dig at forklare, at du jager den mistænkte. Nyheden om, at du har flygtet, vil derfor være til din fordel, da det vil give din dækhistorie troværdighed," skriver 32-årige Breivik.
Målet for bonusoperationen er at dræbe tre til fem "Kategori B-forrædere."
Kategori B-forrædere er i følge Breivik kulturmarxistiske og multikulturelle politikere, samt forskellige andre som journalister, forfattere, kommentatorer, forskere og lærere.
Kategori A-forrædere er derimod en lille eksklusiv gruppe personer med stor magt. Her er der tale om politiske ledere, chef-redaktører og kultur- og industriledere.
Breivik beskriver, at depotet til bonusoperationen ud over våben og ammunition skal indeholde 1.000 til 5.000 Euro, granater og stimulanser som Red Bull og efedrin. Derudover beskriver han, at det nok vil være klogt at lægge en sovepose og vandafvisende materiale, så han sove i det fri, hvis det skulle blive nødvendigt.
Kilde: dagbladet.no