Selvom The Beatles ikke har eksisteret siden 1970, og halvdelen af medlemmerne er døde, så udgiver bandet alligevel en ny single.
Denne gang er det de to overlevende medlemmer Ringo Starr og Paul McCartney, der har arbejdet videre på en hidtil uudgivet sang, som John Lennon skrev. Det skriver Entertainmentvise.com.
Nummeret hedder Now And Then , og Paul og Ringo har fået optagelserne af Lennons enke Yoko Ono.
McCartney har tilføjet sang, og Ringo har spillet trommer på nummeret.
George Harrison, der døde i 2001, er også med på nummeret. Ringo og Paul har fundet nogle guitar-optagelser af George Harrison, som de har brugt på sangen.
ELO s Jeff Lynne, som producerede den oprindelige sang, fortæller om hvordan nummeret var, før Paul McCartney og Ringo Starr fik fat i det:
»Sangen havde et omkvæd, men nærmest intet vers. Vi lavede grundsporene. Det var en skitse vi ikke færddiggjorde.«
Om hvad vi kan vente os af det første nye Beatles nummer siden 1996, fortæller produceren også.
»Det er en blues-influeret ballade i A-mol, så vidt jeg husker. Det var en meget sød sang. Jeg holdt meget af den, og jeg ville ønske, at vi havde færddiggjort den.«
The Beatles udgav to nye sange i 1995 og 1996, som en del af Anthology -opsamlingerne.