Peter Birch og Amalie Szigethy har blotlagt deres privatliv for medierne og fået en håndfuld reality-programmer til gengæld.
Hvem, der er kommet bedst ud af den byttehandel, er ikke til at sige, men det kan konstateres, at hverken Amalie eller Peter for tiden deltager i andre shows end den føljeton, pressen har skabt af deres privatliv.
Seneste udvikling i dramaet er, at Peter på fredag skal forsvare sig i Københavns Byret mod de anklager om vold, Amalie tidligere på året rettede mod ham, skriver B.T.
Men Peter er ikke bange for at blive dømt for vold, selv om strafferammen går op til tre års fængsel.
"Nej, hele sagen er jo en misforståelse. Så selvfølgelig bliver jeg frikendt," siger han til B.T.
Amalie har da også udtalt, at voldsanklagerne ikke har noget på sig, men hun har også medvirket i Go'Morgen Danmark, hvor hun blandt meget andet anklagede ham for at tage kvælertag og flere indikerede, at han var mentalt uligevægtig.
Se interviewet, hvor Amalie 'taler ud', her.
Peter så tilsyneladende ikke udsendelsen, for han kan ikke forstå, hvorfor han overhovedet skal i retten.
"Jeg har jo ikke gjort noget. Det er en sag, medierne har lavet, fordi vi er de kendte mennesker, vi er. Det er helt til grin, at politiet bruger ressourcer på den her sag," siger han og lægger dermed op til en spændende fortsættelse af dramaet.
Vi venter i spænding.
Kilde: B.T.