Nu fremstilles Anders Breivik for åbne døre

Når massemorderen Anders Behring Breivik på mandag igen skal i retten bliver det for åbne døre. Dermed har pressen og tilhørere adgang.
Det var på denne ø Anders Behring Breivik koldt og kynisk skød og dræbte unge medlemmer af Arbeitspartiet.
Det var på denne ø Anders Behring Breivik koldt og kynisk skød og dræbte unge medlemmer af Arbeitspartiet. Foto: Polfoto, AP, Frank Augstein

På mandag åbnes dørene til retten i Oslo, når politiet skal forsøge at forlænge massemorderens fængsling.

I de to foregående retsmøder har dørene været lukket. Anders Behring Breivik har ellers bedt om at dørene skal åbnes, så pressen får adgang. Angiveligt fordi han vil holde en tale, men det har myndighederne afvist.

Nu får den 32-årige sin vilje, skriver VG Nett.

"Det er netop det vi har argumenteret for. Det er grundlæggende i norsk retspraksis og et vigtigt retssikkerhedsprincip," siger forsvarsadvokat Geir Lippestad til NTB ifølge VG Nett.

Politiadvokat Christian Hatlo opplyser til VG Nett at de vil anke kendelsen.

Politiet frygter, at retsmødet vil udvikle sig til et møde, hvor massemorderen vil propagandere for sine mange mord og holdninger. Det ønsker myndighederne ikke af hensyn til ofrenes efterladte.

Ifølge det norske medie får udvalgte medier lov til at referere, hvad der sker i retssalen.

Kilde:VG Nett.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.