Norske partier svømmer i indmeldelser

Alle politiske partier, som er repræsenteret i det norske Stortinget melder om usædvanlig medlemstilgang efter terrorangrebene i fredags.
Det norske parlament, Stortinget, hvor alle repræsenterede partier har haft stor medlemstilgang siden terrorangrebene i fredags.
Det norske parlament, Stortinget, hvor alle repræsenterede partier har haft stor medlemstilgang siden terrorangrebene i fredags. Foto: Polfoto, Jens Dresling

Medlemmerne er væltet ind i de politiske partier i Norge siden terrorangrebene i fredags.

Ifølge nyhedsbureauet NTB viser en rundspørge, som den norske avis Dagsavisen har lavet, at medlemstilgangen har været en del højere end sædvanligt de sidste fem dage.

Topscorerne er Høyre, der har fået 120 nye medlemmer, mens Sosialistisk Venstreparti har fået 100 flere medlemmer.

Herudover består Stortingets sammensætning af Arbeiderpartiet, Fremskrittspartiet, Venstre og Senterpartiet, der også alle melder om vild fremgang. Det samme gør samtlige partiers ungdomsorganisationer.

"Den hårdeste straf, den terrorsigtede kan få, er, at demokratiet vokser, og at flere vælger at engagere sig i de politiske partier," siger Fremskrittspartiets leder Siv Jensen ifølge NTB til Dagsavisen.

Kilde: NRK / NTB

faktaboks

Så mange nye medlemmer har de fået på fem dage:

Høyre: 120
Unge Høyre: 40
Sosialistisk Venstreparti: 100
Sosialistisk Ungdom: 35
Fremskrittspartiet: 64
FpU: 11
Venstre: 63
Senterpartiet: 10
Senterungdommen: 10

Arbeiderpartiet og AUF har fået så mange indmeldinger, at de unge mangler præcise tal. Det samme er tilfældet for Kristelig Folkeparti.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.