Vi må se det i øjnene. Norge er bedre end Danmark - i hvert fald hvis man skal tro den britiske tænketank Legatum Institute.
Den har set nærmere på en række faktorer, der har betydning for et lands fremgang og velstand. Det gælder bladet andet økonomi, uddannelse, frihed og samfundenes sammenhængskraft.
Og det er altså her, at Norge kommer ind på en førsteplads, fulgt af Danmark, Finland, Australien og New Zealand. Især den solide norske økonomi giver landet den absolutte førerposition i velstand.
Danmark topper listen, når det gælder foretagsomhed og erhvervsmuligheder. Det er blandt andet på grund af de lave etableringsomkostninger for nystartede virksomheder, og så har vi danskere en stålsat tro på, at man kan arbejde sig op fra bunden af samfundet.
Også på tilliden mellem indbyggerne topper Danmark, fordi vi har stor tiltro til andre mennesker og en sikkerhed for, at de kan få støtte af familie og venner, hvis det er nødvendig.
I den modsatte ende af opgørelsen finder man Pakistan og Zimbabwe. Se hele listen her.