De danske håndboldkvinder formåede ikke at besejre de norske verdensmestre og komme i finalen i GF World Cup.
Danmark tabte 24-20 efter at have været bagud 12-10 ved pausen.
Norge var på forhånd storfavorit, og Danmark var da også kun foran midt i anden halvleg ved stillingen 15-14 i dansk favør.
Landstræner Jan Pytlick ærgede sig over nederlaget.
"Jeg er selvfølgelig langt fra tilfreds. Vi havde masser af muligheder, men vi brændte alt for meget. Hvis vi ikke havde gjort det, så tror jeg, at vi kunne have vundet," sagde Jan Pytlick til TV 2 Sporten kort efter nederlaget.
Søndag møder Danmark Tyskland i kampen om tredjepladsen, mens Norge skal spille mod Rumænien i finalen.