Norsk politi bekræfter, at alle de døde fra terrorangrebene sidste fredag er identificerede.
Det har politiet netop oplyst på en pressekonference, skriver dagbladet.no.
Indtil videre har politiet offentliggjort navne på 41 af Anders Breiviks ofre. De regner med, at resten af navnene kommer ud til offentligheden i aften klokken 18.
Offentliggørelsen sker dog kun under forudsætningen, at politiet har nået at underrette alle pårørende til ofrene.
I alt er 76 mennesker døde efter angrebene. Otte døde af bombeangrebet i Oslo, mens 68 mistede livet under massakren på Utøya.
Dødstallet kan stadig stige, da flere endnu behandles på hospitalet.
I går indstillede politiet eftersøgningen på Utøya, og de melder, at der ikke er flere savnede efter angrebene.
Kilde: dagbladet.no