Toldere på færgehavnen i Hirtshals står bag en kæmpemæssig fangst.
Kilder siger til TV2 Nord, at tolderne i går fandt 544 kilo hash, som var gemt på en hollandsk lastbil.
Lastbilen og det halve ton hash var på vej til Norge, hvor hashen kan kunne have indtjent 70 millioner norske kroner. Den blev snuppet i et rutinetjek, da den var på vej ombord på Color Lines superspeed-færge til Kristiansand.
Tolderne fandt den enorme mængde hash ved hjælp af en mobilscanner.
Hverken Skat eller Nordjyllands Politi har ville be- eller afkræfte den store narkofangst.
Chaufføren i den hollandske landsbil i dag grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre ved Retten i Hjørring.
Det er kun få uger siden, en lignende fangst blev gjort på havnen i Larvik. Her fandt toldere 560 kilo hash, og det er den største mængde, der er blevet beslaglagt i Norges historie.
Kilde: TV2 Nord