Kunsten at græde i kor vinder prisen på 350.000 kroner foran blandt andre Morten Hartz Kaplers kontroversielle AFR , den islandske ’Börn’ af Regnar Bragason og den norske ’Reprise’ af Joachim Trier. Det skriver Politiken.dk.
Filmen, der bygger på Erling Jepsens anmelderroste roman af samme navn, er en tragikomisk fortælling om en sønderjysk familie i 1960 erne. Gennem 11-årige Allans øjne oprulles historien om en far, der manipulerer familien med gentagne selvmordstrusler - og en familie, hvor incest, selvmordsforsøg og drab hører til hverdagen.
Kunsten at græde i kor er allerede hædret med 14 internationale filmpriser. Filmen er også indstillet til at blive nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film og kandiderer til European Film Awards 2007.
Det er to år siden, at en dansk film sidst vandt prisen. Dengang var det Per Fly s Drabet , der løb med den fornemme hæder.