Nyheden om et nyt Danish Crown kreaturslagteri møder tilbageholdt jubel hos Fødevareforbundet NNF.
For selvom slagteriet sikrer 300 arbejdspladser til forbundets medlemmer, så lukker Danish Crown en stribe slagterier, fordi produktionen er for dyr i Danmark.
"Vi tillader os at være glade for de små lyspunkter, der er i øjeblikket. Men med de planer, der er annonceret, vil der være 50 personer færre, der er beskæftiget, når man opretter det nye slagteri," siger forbundskonsulent Jim Jensen.
Danish Crown lukker samtidig slagterier i Fårvang, Skjern, Holstebro og Tønder, så fagforbundet vil nu forsøge at hjælpe nogle af de ansatte videre til slagteriet i Holsted.
"I første omgang gælder det for os at holde fokus på de slagterier, der lukker i forbindelse med det nye slagteri. Vi ved at tage hånd om mennesker, der enten ikke kan eller vil fortsætte i Danish Crown. Vi ser på, om vi kan kvalificere dem til at arbejde andre steder," siger Jim Jensen.