Det lig, der blev fundet i vandet i Norge for to dage siden er en af de forsvundne danskere.
Det oplyser norsk politi ifølge NTB.
Der er tale om liget af den 22-årige Nikolaj Munk Nielsen.
Liget blev fundet for to dage siden af en lokal fisker. Herefter blev det transporteret til Oslo, hvor retsmedicienere har undersøgt det.
Og det er deres undersøgelse, der nu viser, at det er en af de forsvundne danskere.
Han var en del af en gruppe på seks unge mænd, der kæntrede under en fisketur ved Mandal og har været forsvundet siden 18. august.
To reddede sig i land, mens de fire formentlig er druknet.
Politiet flyver over området et par timer hver dag for at lede efter de resterende tre lig.
Norsk politi oplyser til ekstrabladet.dk, at familien til den unge dansker er blevet underrettet, og at livet er blevet frigivet, så familien nu kan begrave ham.