Den prominente Nicole Richie, der tidligere har medvirket i reality-programmet 'The Simple Life' sammen med Paris Hilton, har skrevet kontrakt med den amerikanske tv-station ABC for at lave en ny tv-komedie.
"Jeg er så begejstret over at kunne afsløre, at jeg nu officielt arbejder på et tv-projekt. Jeg skal lave en 30 minutters udsendelse for ABC, hvor
jeg selv skal medvirke og producere," skriver Nicole Richie på sin hjemmeside.
Skuespillerinden, der nu er mor til to, har for nylig været indlagt på hospitalet med lungebetændelse. Her blev hun inspireret af de mange forskellige kvinder, hun mødte, som hun mener, kan være en inspiration til projektet.
Komedien skal nemlig handle om unge, moderne og professionelle kvinder, der må balancere mellem karrieren og familielivet.