Passagererne på et privatfly fik sig lidt af en ubehagelig oplevelse forleden, da de fandt ud af, hvem der var pilot.
Nicole Richie havde nemlig fået lov til at styre flyet sammen med pilot, da hun skulle til Canada. Og det var ifølge hende selv en sjov oplevelse. Det skriver contactmusic.com.
"I torsdags fløj jeg til Montreal, og jeg mener faktisk, at jeg helt selv fløj. Mine partnere Rick og Brian lod mig være co-pilot endnu engang på deres jet-fly," skrev Nicole Richie på sin Twitter.
Tv-stjernen er dog ikke den eneste, der har prøvet at overtage styringen af et fly. Topmodellen Gisele Bündchen bestod for nylig sin endelige prøve og er nu indehaver af et flycertifikat.
"Hun er meget dedikeret. Hun flyver i hvert fald tre dage om ugen," fortæller direktør for Shoreline Aviation, Keith Douglass.
Angelina Jolie er ligeledes interesseret i luftfarten og har også tilegnet sig et flycertifikat.