Skuespilleren Nicole Kidman vil aldrig sige, at hun er lykkelig i sit ægteskab, når hun bliver interviewet. Netop af den grund, at hun ikke ved, hvor længe lykken vil vare og hvad, morgendagen vil bringe.
I det amerikanske magasin "Interview" bliver hun spurgt, om hun er lykkelig i ægteskabet med sin mand, countrysangeren Keith Urban. Og Nicole Kidman svarer:
- Det siger jeg aldrig. Især fordi, interviews ofte bliver lavet lang tid før, det bliver trykst, og du aldrig ved, hvad der kan ske. Når man lever sammen med en, er det ofte kompliceret, men meget smukt. Og sådan skal det være, ly, der det fra den smukke skuespillerinde, der blev gift med Keith Urban ved et stort og meget dyrt bryllup.
Kort tid efter brylluppet stod ægteskabet allerede sin første store prøve, da Keith Urban, som tidligere har kæmpet med sin alkoholisme, blev indlagt på en afvænningsklinik. Men Nicole Kidman besøgte sin mand hver dag og gav ham sin fulde støtte - og mod alle odds holdt ægteskabet.
- Min mand og jeg støtte hinanden og er dybt forelskede. Det er sådan, jeg vil forklare vores ægteskab. Vi arbejder på at forblive det, og forhåbentligt lykkes det resten af vores liv, lyder det fra Nicole Kidman.