Den australske sanger og mørkemand Nick Cave er i gang med at planlægge et nyt album med sit backingband The Bad Seeds, skriver Gaffa.dk.
Nick Cave er en meget travl herre i disse dage, da han lige har færddiggjort et album med sit nye sideprojekt Grinderman, der udkommer 5. marts.
Nick Cave, der i 2005 indtog Operaen og spillede for kronprinseparret, er tre uger henne i projektet, der skal være en opfølger til dobbeltudgivelsen fra 2004 ’Abattoir Blues/The Lyre of Orpheus’.
Optagelserne skal starte til juni, men hovedmanden er ikke meget for at afsløre noget om numrene på det nye album, og hvornår det udkommer.
Grinderman projektet er et forsøg på at sætte udgivelsesfrekvensen op, fortæller Cave. Han er træt af, at han kun kan udgive en plade hver tredje år på grund af sit pladeselskab.
Selvom Nick Cave har prøvet det mange gange før, er det stadig svært for ham at præsentere nye sange for backingbandet The Bad Seeds:
»Det er faktisk ret nervepirrende. Du spiller en sang og bagefter er der en mærkelig stilhed bagefter. Det er ikke sådan at folk står og siger ’Hey! Den er cool!«.