Nicaragua udviser repræsentanter for FN's kommissær for menneskerettigheder. Det sker, efter at der er fremlagt en rapport, som anklager regeringen for undertrykkelse.
Det bekræfter en FN-kilde og flere internationale organisationer ifølge AP og andre medier.
Ordren om at forlade landet kommer to dage efter, at rapporten fra FN landede på regeringens bord i Nicaragua.
Ifølge FN-kilden vil FN's Sikkerhedsråd 5. september drøfte situationen i Nicaragua.
Over 300 mennesker er dræbt siden april under store demonstrationer mod regeringens planer om sociale nedskæringer.
Regeringen har valgt at bruge dødelig magt for at stoppe demonstranterne.
I FN-rapporten påpeges det, hvordan præsident Daniel Ortega og hans regering har slået hårdt ned. Lige fra det der foregår i gaderne til det, der sker i landets retssale.
Et af demonstranternes hovedkrav er, at Ortega træder tilbage.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.