New Order blev dannet i 1980 på resterne af post-punk bandet Joy Division, som var startet fire år tidligere.
Bandet har ellers tidligere nægtet, at de skulle være gået i opløsning, selvom trommeslageren Stephen Morris tidlige på året udtalte, at »vi bør stoppe et stykke tid.«
Nu indrømmer bandets bassist, Peter Hook, i et interview med den engelske radiostation Xfm, at bandet er gået i opløsning.
Peter Hook skal nemlig til at spille med Perry Farrell’s Satellite Party. Han fortæller:
»Jeg talte med Perry, og han spurgte mig om at spille bas, da han havde hørt, at New Order var gået i opløsning. Bernard Sumner og jeg arbejder ikke sammen.«
Da bassisten blev spurgt om bruddet var permanent, svarede han:
»Bernard holdte en pause fra bandet med Electronic, men det var anderledes dengang. Der er ingen, der tror på mig. Det lige som drengen, der råbte ulv.«
New Order har tidligere holdt pause, men de kom stærkt tilbage i 2001 med albummet ’Get Ready’.
Et album de fulgte op med ’Waiting for the Sirens’ Call’ i 2005, som ikke var nær så vellykket.