Nephew, Orange, fredag nat kl. 01

Kan Nephew spille Orange Scene op fredag nat?

Ja, det kan kvintetten faktisk godt. Overraskende godt endda. Med festivalens hidtil bedste lyd i ryggen mobiliserede Simon Kvamm festivalens hidtil største publikum til en gevaldig gang sing-a-long, der strakte sig over syv kvarter.

Forsangeren dukkede i dén grad toptunet op til det, der selvfølgelig var Nephews mægtigste udfordring til dato. Akkompagneret af visualistkollektivet Ingen Frygts finurlige storskærmskollager dirigerede, fægtede, spradebassede Simon Kvamm rundt, som futtede han af sted på Team Easy-On’s samlede lager af amfetamin. Ind imellem fandt han også tid til at tale gemytligt grimt til sine taknemmelige disciple.

Simon Kvamm elsker den scenekant, og følelsen er gengældt. Han har efterhånden opbygget så meget star quality og fingerspidsfornemmelse for, hvornår publikum skal toptunes for at skabe den optimale udveksling mellem musik og menneskehav. Det skete blandt andet med en råbekonkurrence mellem øst og vest foran Orange Scene.

Sådan noget virker nemt plat, men Nephew-medlemmerne havde held med at agere hyggeonkler, når behovet pressede sig på. Og det gjorde det et par gange i løbet af den mørke nat foran Orange, hvor især en håndfuld af numrene fra Nephews seneste album trak tempo og intensitet ned.

Sange som ’Hvidt På Sort’ og ’T-Kryds’ dræner live - de virker langtrukne og kedeligt arrangeret - og det er her, at Danmarks p.t. største rockband endnu mangler en smule for at arve D-A-D’s rolle som Roskilde Festivals husorkester.

Men når ’Superliga’ og ’En Wannabe Darth Wader’ knivskarpt fræser ned over mylderet af fremstrakte arme, lader Kvamm & co. ikke brødrene Binzer noget efter.

Og det er måske en smule overraskende for et band, som for syv år siden var mere end taknemmelige for at indtage campingområdets omvarmningsscene.