Ikke overraskende blev det igen og igen og for den danske gruppe Nephew, der kom fra den store prisuddeling DMA – tidligere kendt som Danish Music Awards, og endnu tid-ligere kendt som Dansk Grammy – med hele fire statuetter.
Dermed kan den karakteristiske DMA-fugl holde selskab med den mindre fjerkræindustri af DMA-fugle, gruppen modtog for sit debut-album USADSB , der solgte mere end 100.000 eksemplarer.
Nephew modtog prisen for årets danske hit, Igen og igen og , årets danske album, årets danske gruppe og året danske rockudgivelse med Interkom Kom Ind , der udkom i oktober sidste år, og som alene på de første tre dage solgte mere end 40.000 eksemplarer.
Det blev dog ikke Nephew det hele. Årets store overraskelse Veto, der ikke mindst har grundlagt sin popularitet på nettet, vandt to priser, for nye danske navn og årets danske musikvideo.
En enkelt overraskelse blev det også til, da den færøske sanger Teitur Lassen vandt prisen for bedste danske sanger. Teitur udgav sidste år sit andet album, Stay Under The Star .
Endelig gik IFPI s ærespris til de gamle flippere fra Røde Mor – anført af Troels Trier.