Ingen ved endnu, hvorfor han gjorde det. Men sent i går aftes pløjede en 25-årig mand to cyklister ned på Amagerbrogade i København.
"Han er anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør i dag," oplyser den centrale vagtleder ved Københavns Politi til Newspaq.
Den ene af de to nedkørte er så alvorlig tilskadekommet, at han fortsat er i livsfare.
"Han har fået kritiske læsioner i hovedet," fortæller vagtlederen det samtidig oplyser, at den anden cyklist slap billigt
I grundlovsforhøret præsenteres den 25-årige for i alt tre sigtelser. Han anklages for spirituskørsel, for uagtsom legemsbeskadigelse og ikke mindst for at flygte fra personer, han kan se er i åbenbar nød.
Den svært tilskadekomne cyklist er 32 år gammel, mens den anden, der slap noget billigere, er 20 år gammel.